BILLEDER 2018

Juelsminde 2018

21.-23. september

Igen i år fra den fik vi muligheden og lavede, i samarbejde med Hotel Juelsminde Strand, en afslutningstur og en hyggeweekend på hotellet.

Lørdag var kørte vi en tur til den genfundne bro og Glud Museum.

Bornholm

Tur til Bornholm 18.8. - 25.8-2018

Turen varede en uge. Vi kørte til Bornholm via Sverige og overnatede i et sommerhus. Øen, der byder på mange forskellige seværdigheder, blev udforsket på mc, og vi mødtes og var gæster hos en lokal mc-klub.

Alpeturen 2018

Berchtesgaden 23. juli - 27. juli.

Turen gik til Berchtesgaden i Bayern, videre til Sydtyrol/Trentino i Norditalien og tilbage til Tyskland til Schwangau i Allgäu fra den 23. juli til den 3. august.

Det var egentlig ikke planen, men den første dag kørte vi ca. 1200 km direkte til Berchtesgaden til Alpengasthof Götschenalm. Vi var bumpet da vi ankom.

Großglockner Hochalpenstraße 27. juli.

Vi kørte til Italien via Großglockner-Hochalpenstraße, og gjorde stop ved Kaiser-Franz-Josefs-Höhe med udsigt til Østrigs største bjerg Großglockner og Pasterze gletscheren.

En sindsyg flot tur op til over 2500 meters højde.

Foxi i Sydtyrol/Trentino i Norditalien 27. juli - 1. august

4 dage i Dolomitternes forrevne bjerge, hvor vi var indkvarteret i Gasthof "Alla Lanterna". Der var op til 36 graders varme i bunden af dalene, men vi fik set festninger, Gardasøen og kørte gennem Tremosines smalle kløfter. Ducati - tja den tur døde i vejarbejde.

Godt vi havde en swimmingpool.

Stelvio Pass 1. august

Passo del Tonale 1883 meter, Passo Gavia 2621 meter og Stelvio Pass 2757 meter. 3 store pas på vejen tilbage til Tyskland, til Schwangau vores sidste station på turen.

Forinden afgang fra Foxi delte vi os op i 2 grupper, hvor kun den ene tog over passene. Især Gavia Pass viste sig at være i den meget svære ende, og bød på en del udfordringer. Til gengæld var der ved ankomst i Schwangau sparerips så meget de kunne æde.

Schwangau 1. - 3. august

Vi var inkvarteret på Hotel Alpenblick Berghof. Et rigtigt fint hotel, hvor de selv kørte mc. Fruen i huset tilbød at tage os med på en rideout, så vi tog lige 200 km i Tyskland og Østrig bag efter en Harley.

Virkeligt en smukt sted, med mange seværdigheder og fede alpeveje. En skam vi kun havde een dag der.

Hjemturen til DK tog vi i et hug 1050 km, og var en dag før hjemme. Så vidt jeg ved var der nogle der tog til træf dagen efter . . . 

 

Tur til Slesvig 12.-13. maj 2018

I maj blev der kørt en weekendtur med overnatning syd for grænsen. Turen gik til Husum, Eiderdæmningen, Frederiksstad og storkelandsbyen Bergenhusen. Efter en overnatning i Sleswig og hyggeligt samvær, besøgte vi Gottorp Slot som nettop også havde et lokalt marked.

BILLEDER 2017

Weekendtur 22. - 24. september 2017 til Hotel Juelsminde Strand

I samarbejde med hotellet, havde vi fået et rigtig godt weekend-tilbud som alle medlemmer af Brede MC og mcSydTour kunne deltage i. En god tur, med god mad, god betjening og hyggeligt samvær samt et kanon vejr lørdag, hvor vi tog en mc-tur rundt i bakkerne omkring Vejle.

Weekendtur 18. til 20. august 2017 til Lolland.

På turen overnatteder vi på MC-Campfyn og MC-Camp Sydhavsøerne . Vi dumpede ind i et lokalt mc-træf, blev inviteret og besøgte en mc-klub.

1, 2, 3 Tur kørt den 27. juni til den 8. juli - i alt ca. 3.500 km

Tur 1 til Harzen

Vi kørte fra grænsen tirsdag den 27. juni til Hasselfelde i Harzen. Her havde vi lejet 2 feriehuse lige op til westernbyen Pullman City.

Vi kørste ture til bla. Rappbodetalsperre, Wernigerode, kørte op ad Kyffhäuser og besøgte Barbarossahöhle. Ellers var vi i Pullman City, i Bikerbaren og til rockkoncert, da der just var optræk til Boss Hoss træf der. Fredag den 30. juni kørte de fleste videre til Tjekkiet (Tur 2).

Tur 2 til Litoměřice i det vestlige Tjekkiet

Fredag den 30. juni kom nogle fra Harzen (tur 1) og andre direkte fra Danmark til hotellet i Litomerice. De sidste kom søndag og så var 15 mc og 18 personer.

På ture i Tjekkiet og i Tyskalnd fik vi set/besøgt bikerhulen Pekelné doly, fæstning og KZ Theresienstadt (Terezin), vi kørte op ad Kirnitzschtalstrasse, borgen Hohenstein, og Bastei-klipperne og fæstningen Königstein.

Nogle fik på hotellet et ølbad og masage, som vi dog undlader billeder fra.

Tirsdag den 4. juli kørte vi alle videre til Phoenix Rally (Tur 3).

Tur 3 til Phoenix Rally i Hovězí i Tjekkiet.

Vi deltog i træffet fra den 4. - 7. juli, nogle i telt og andre boede på hotel. En flok tog en tur til Auschwitz i Polen, andre en tur til Slovakiet. Vi deltog også i træffets fællestur ud i omegnen. Der var igen lejlighed til lidt bjergkørsel.

Træffet bød på underholdning som pooldance, sværdkamp, strip og live musik. Ellers var det det gode øl der trak (igen).

Hjemturen var med overnatning i Frakfurt (Odder) på Der Goldene Hahn, hvor vi alle igen blev samlet til fællespsining og gruppefoto af hele banden. Resten af hjemturen til DK den 8 juli, og alle kom godt hjem.

14. juni 2017 - Tur til Tørskind Grusgrav.

Den 19. til den 21. maj 2017 - Tur til Djursland

Touringcamp hvor vi bla. også fik set Flintehuset i Horstved Skov.

Den 29. - 30. april 2017 kørte vi konfirmationskørsel for Luca på Mors.

Det blev også til et besøg og overnatning hos Falling Knights MC. Tak for husly og barvagt. Konfirmationskørsel var fra Nykøbing Mors Kirke.

BILLEDER 2016

The 17th International Phoenix Rally ​5 th – 9 th July 2016

Hvert år arrangerer Phoenix M.C.C. for indbudte gæster fra mange lande, til et lille privat rally. Rallyet byder på et bredt program som rideout, helstegt gris, sjove spil, præmier, lejrbål, live musik, stripshow og anden underholdning.

Vi var en flok mc'er som tog afsted til Tjekkiet i 2016. Se billeder fra turen.